Miljø

Hver fjerde bil bliver bortskaffet ulovligt til stor skade for miljøet.
Indlevér din bil til en miljøcertificeret autoophugger, og undgå at blive en del af en forbrydelse.
Solrød AutoLand er en miljøcertificeret autoophugger, og vores fornemmeste opgave er at bortskaffe din bil på bedste vis for miljøet.

ISO 14001-certifikation

Vi er ISO 14001-certificerede, hvilket betyder, at vi skal følge de internationale standarder for miljøledelse. Vi er også registreret hos Miljøstyrelsen, der har godkendt os til at behandle skrotbiler, og det er din garanti for, at vi lever op til de meget strenge miljøkrav, der bliver stillet til ophuggervirksomheder.

Sådan skrotter vi biler så miljøvenligt som muligt
Første trin i vores miljøbehandling er at fjerne mulige forureningskilder; diverse væsker, batteri, dæk mv. Dernæst fjerner vi alle genanvendelige reservedele, inden bilen bliver knust og findelt med henblik på genanvendelse.

Hos Solrød AutoLand er du og miljøet i trygge hænder, og du slipper for ubehagelige overraskelser i form af uventede opkrævninger for diverse afgifter og gebyrer.

Uanset hvor du vælger at skrotte din bil, bør du sikre dig, at det bliver gjort hos en godkendt, miljøcertificeret autoophugger. Du kan bl.a. tjekke her.